Ordliste

nn På hotell – ankomst   »   cs V hotelu – příjezd

27 [tjuesju]

På hotell – ankomst

På hotell – ankomst

27 [dvacet sedm]

V hotelu – příjezd

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Czech Spel Meir
Har de eit ledig rom? Má-e vol-- p-ko--? M___ v____ p______ M-t- v-l-é p-k-j-? ------------------ Máte volné pokoje? 0
Eg har reservert rom. R-ze----al----- -i--ok-j. R_________ j___ s_ p_____ R-z-r-o-a- j-e- s- p-k-j- ------------------------- Rezervoval jsem si pokoj. 0
Eg heiter Møller. Jm---j--se Mül---. J______ s_ M______ J-e-u-i s- M-l-e-. ------------------ Jmenuji se Müller. 0
Eg treng eit enkeltrom. Pot---uji---d-o-ůž-o-ý po-oj. P________ j___________ p_____ P-t-e-u-i j-d-o-ů-k-v- p-k-j- ----------------------------- Potřebuji jednolůžkový pokoj. 0
Eg treng eit dobbeltrom. Po-ř---j- d----ůžk-v--po-oj. P________ d__________ p_____ P-t-e-u-i d-o-l-ž-o-ý p-k-j- ---------------------------- Potřebuji dvoulůžkový pokoj. 0
Kva kostar rommet per natt? K-li- stojí-ten --ko- -a j--------? K____ s____ t__ p____ n_ j____ n___ K-l-k s-o-í t-n p-k-j n- j-d-u n-c- ----------------------------------- Kolik stojí ten pokoj na jednu noc? 0
Eg vil gjerne ha eit rom med bad. C-c- --koj---k-upe-nou. C___ p____ s k_________ C-c- p-k-j s k-u-e-n-u- ----------------------- Chci pokoj s koupelnou. 0
Eg vil gjerne ha eit rom med dusj. C-c--pok-j-se---r----. C___ p____ s_ s_______ C-c- p-k-j s- s-r-h-u- ---------------------- Chci pokoj se sprchou. 0
Kan eg få sjå på rommet? M--u -en-p-ko----d-t? M___ t__ p____ v_____ M-h- t-n p-k-j v-d-t- --------------------- Mohu ten pokoj vidět? 0
Er det ein garasje her? M--e--ad- ga--ž? M___ t___ g_____ M-t- t-d- g-r-ž- ---------------- Máte tady garáž? 0
Er det ein safe her? Má-- --dy-sej-? M___ t___ s____ M-t- t-d- s-j-? --------------- Máte tady sejf? 0
Er det ein faks her? Mát- -ad----x? M___ t___ f___ M-t- t-d- f-x- -------------- Máte tady fax? 0
Flott, eg tek rommet. Dob-e,-chci-te----ko-. D_____ c___ t__ p_____ D-b-e- c-c- t-n p-k-j- ---------------------- Dobře, chci ten pokoj. 0
Her er nøklane. T-d- js---k-í--. T___ j___ k_____ T-d- j-o- k-í-e- ---------------- Tady jsou klíče. 0
Her er bagasjen min. Tad--j--------a-az----. T___ j___ m_ z_________ T-d- j-o- m- z-v-z-d-a- ----------------------- Tady jsou má zavazadla. 0
Når er det frukost? V -o------di- se--o-ává-s-í-aně? V k____ h____ s_ p_____ s_______ V k-l-k h-d-n s- p-d-v- s-í-a-ě- -------------------------------- V kolik hodin se podává snídaně? 0
Når er det middag? V k-lik -o-in--e--od-----b-d? V k____ h____ s_ p_____ o____ V k-l-k h-d-n s- p-d-v- o-ě-? ----------------------------- V kolik hodin se podává oběd? 0
Når er det kveldsmat? V-koli- --di- -- -o-ává--eče--? V k____ h____ s_ p_____ v______ V k-l-k h-d-n s- p-d-v- v-č-ř-? ------------------------------- V kolik hodin se podává večeře? 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

MP3 Nynorsk + Czech (1-100) MP3 Czech (1-100)
Ingen video funne!

Pausar er viktige for god læring

Den som vil lære godt, bør ofte ta ein pause! Nye vitskaplege studiar har kome fram til denne slutninga. Forskarar har undersøkt fasane i læringa. Dei gjorde dette ved å simulere ulike læresituasjonar. Vi lærer best når vi får informasjon i små porsjonar. Det tyder at vi ikkje bør lære for mykje på ein gong. Vi bør alltid ta pausar mellom læringseiningane. Vellukka læring er nemleg avhengig av biokjemiske prosessar. Desse prosessane skjer i hjernen. Dei avgjer kva som er den beste læringssyklusen vår. Når vi lærer noko nytt, skil hjernen ut visse stoff. Desse stoffa verkar inn på aktiveten i hjernecellene våre. Spesielt to ulike ensym spelar ei viktig rolle der. Dei blir skilde ut når vi lærer nytt innhald. Men dei blir ikkje skilde ut på same tid. Det er ein tidsskilnad i verknaden av dei. Vi lærer best når båe ensyma er til stades på same tid. Og vi får langt større suksess når vi tek oftare pausar. Difor er det fornuftig at vi varierer kor lenge dei ulike lærefasane varar. Lengda på pausane bør òg vera ulik. Det beste er å ta to pausar på ti minutt kvar i starten. Så kjem ein pause på fem minutt. Så tek vi endå ein pause på 30 minutt. I pausane prentar hjernen inn den nye kunnskapen. Når vi har pausar, bør vi forlata arbeidsplassen. Dessutan er det bra å røre på seg i pausane. Så gå deg ein liten tur mellom læreøktene! Og du treng ikkje ha dårleg samvit for det – du lærer jo!
Visste du?
Litauisk er et av de Baltiske språkene. Det snakkes av mer enn 3 millioner mennesker. Disse bor i Litauen, Hviterussland og Polen. Det eneste språket den er beslektet med er Latvisk. Selv om Litauen er et ganske lite land er språket delt inn i mange dialekter. Litauisk er skrevet med latinske bokstaver, og noen spesialtegn. Typisk med dette språket er lange diftonger. Det er også flere varianter av vokaler, du har korte, lange og nasale. Uttalen av Litauisk er ikke vanskelig. Tonefallet er vesentlig mer komplisert, fordi det er fleksibel. Dette vil si at det er basert på den grammatiske formen av ordet. Det er interessant å merke seg det at Litauisk er et veldig gammeldags språk. Det anses som å være det språket som ligner mest på det orginale språket. Dette betyr at det fortsatt er veldig likt det første Indoeuropeiske språk. Hvis du ønsker å vite hvordan våre forfedre snakket, bør du lære deg Litauisk.