Ordliste

nn Handle   »   da Købe ind

54 [femtifire]

Handle

Handle

54 [fireoghalvtreds]

Købe ind

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Eg vil kjøpe ein presang. J-g v-l-g-r-----be-en g--e. J__ v__ g____ k___ e_ g____ J-g v-l g-r-e k-b- e- g-v-. --------------------------- Jeg vil gerne købe en gave. 0
Men ikkje noko alt for dyrt. M-n ikke--oget al- for d---. M__ i___ n____ a__ f__ d____ M-n i-k- n-g-t a-t f-r d-r-. ---------------------------- Men ikke noget alt for dyrt. 0
Kanskje ei veske? Må-ke--n-h---t----? M____ e_ h_________ M-s-e e- h-n-t-s-e- ------------------- Måske en håndtaske? 0
Kva farge vil du ha? H--lken---r-e-s--l -en ---e? H______ f____ s___ d__ v____ H-i-k-n f-r-e s-a- d-n v-r-? ---------------------------- Hvilken farve skal den være? 0
Svart, brun eller kvit? S-rt, bru- ell-r-hv--? S____ b___ e____ h____ S-r-, b-u- e-l-r h-i-? ---------------------- Sort, brun eller hvid? 0
Stor eller lita? E- -to- e--e- -n--i-l-? E_ s___ e____ e_ l_____ E- s-o- e-l-r e- l-l-e- ----------------------- En stor eller en lille? 0
Kan eg få sjå på denne? Må jeg se-p- d---der? M_ j__ s_ p_ d__ d___ M- j-g s- p- d-n d-r- --------------------- Må jeg se på den der? 0
Er det skinn? Er de- -f----nd? E_ d__ a_ s_____ E- d-n a- s-i-d- ---------------- Er den af skind? 0
Eller er det kunststoff? E-l-- er---- a--kun-tsto-? E____ e_ d__ a_ k_________ E-l-r e- d-n a- k-n-t-t-f- -------------------------- Eller er den af kunststof? 0
Skinn, sjølvsagt. A- l-d-- ----r-ig--s. A_ l____ n___________ A- l-d-r n-t-r-i-v-s- --------------------- Af læder naturligvis. 0
Det er svært god kvalitet. Det-e--en---r-i- god --al--et. D__ e_ e_ s_____ g__ k________ D-t e- e- s-r-i- g-d k-a-i-e-. ------------------------------ Det er en særlig god kvalitet. 0
Og denne veska er verkeleg rimeleg. Og --ndt----- er v-rk-l-- -ege----ll-g. O_ h_________ e_ v_______ m____ b______ O- h-n-t-s-e- e- v-r-e-i- m-g-t b-l-i-. --------------------------------------- Og håndtasken er virkelig meget billig. 0
Eg likar ho. Jeg -a- g-dt--ide----. J__ k__ g___ l___ d___ J-g k-n g-d- l-d- d-n- ---------------------- Jeg kan godt lide den. 0
Eg tek ho. De- --ge- je-. D__ t____ j___ D-n t-g-r j-g- -------------- Den tager jeg. 0
Kan eg eventuelt få byte ho? K-n --n----n-uel- byt-e-? K__ d__ e________ b______ K-n d-n e-e-t-e-t b-t-e-? ------------------------- Kan den eventuelt byttes? 0
Sjølvsagt. Se-vf-l---i-. S____________ S-l-f-l-e-i-. ------------- Selvfølgelig. 0
Vi kan pakke ho inn som presang. V----k-e- de- i-- -o--g-ve. V_ p_____ d__ i__ s__ g____ V- p-k-e- d-n i-d s-m g-v-. --------------------------- Vi pakker den ind som gave. 0
Der borte er kassa. K-ssen-e- d-----e. K_____ e_ d_______ K-s-e- e- d-r-v-e- ------------------ Kassen er derovre. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

MP3 Nynorsk + Danish (1-100) MP3 Danish (1-100)
Ingen video funne!

Kven forstår kven?

Det er om lag 7 milliardar menneske i verda. Dei har alle eit språk. Uheldigvis er det ikkje alltid same språket. Så for å prate med folk frå andre nasjonar, må vi lære språk. Det er ofte særs slitsamt. Men det finst språk som liknar mykje på kvarandre. Språkbrukarane forstår kvarandre utan å meistre det andre språket. Dette fenomenet heiter gjensidig forståing. Vi skil mellom to variantar. Den fyrste varianten er munnleg gjensidig forståing. Her forstår språkbrukarane einannan, når dei snakkar. Likevel forstår dei ikkje den skriftlege forma av det andre språket. Det er fordi språka har ulike skriftformer. Eit døme på det er språka hindi og urdu. Skriftleg gjensidig forståing er den andre varianten. Her blir det andre språket forstått i skriftleg form. Men når språkbrukarane snakkar, forstår dei einannan dårleg. Grunnen til det er at dei har veldig ulik uttale. Nederlandsk og tysk er døme på det. Dei nærast skylde språka har båe variantane. Det tyder at dei er gjensidig forståelege både munnleg og skriftleg. Russisk og ukrainsk, eller thai og laotisk, er døme på det. Men det finst òg ei asymmetrisk for for gjensidig forståing. Det er tilfellet der språkbrukarane forstår kvarandre ulikt godt. Portugisarar forstår spanjolar betre enn spanjolar forstår portugisarar. Og austerrikarar forstår tyskarar betre enn andre vegen. I desse tilfella er uttalen eller dialekten eit hinder. Den som verkeleg vil ha gode samtaler, må lære noko nytt...